Fort William, nu med billeder

Saa kom der billeder!
Oppefra og ned:
Connemara heste. Udsigten fra vores vaerelse i Clifden. Irland.
Giant's Causeway. Fra det nordligste Nordirland.
Starten paa The West Highland Way, Milngavie, Skotland.
Pernille ved Loch Lomond.
Ole ved Loch Lomond - dagen efter. Den var meget stor...
Bjerggeder i lysning efter vi kom vaek fra Loch Lomond.
Oles piger paa vej fra Bridge of Orchy til Kingshouse.
There can be only two!!!!
Raadyr udenfor vores hotelvindue tidlig morgen. Kingshouse
Paa toppen af Devil's Staircase, 548 m.

West Highland Way fortsat...

Godt nok har vi skrevet at vi har set meget smukt landskab paa denne tur ind til videre, men Det vi har set de sidste tre dage overgaar alt. Loch Lomond, som er en soe, og alle de bjergkaeder vi har gaaet forbi efterfoelgende kan slet ikke beskrives, man foeler sig helt ydmyg og kan virkelig maerke, at man er kommet langt hjemmefra i denne fantastiske natur - desvaerre heller ingen billeder denne gang, da vi skriver paa en meget langsom modemforbindelse fra et lille hotel. Vi haaber, at der kan komme billeder paa fredag, hvor vi kommer til Fort Williams.

Godt nok er her smukt og det er fantastisk at vandre, men vi har besluttet at en uge er nok. Vi har aflyst anden del af turen op langs Loch Ness paa The Great Glen Way og tager i stedet for en uge til Mallorca. Selvom det ikke regner helt saa meget her som i Irland traenger vi til sol og varme og total afslapning.

Selvom turen var smuk langs Loch Lomond var den ogsaa ekstrem anstrengende. Stierne, hvis man kan kalde dem det, var mange steder meget smalle og nogle steder var det bare sten paa sten. Turen var ogsaa den laengste paa 24 km. Paa det tidspunkt havde vi sagt farvel til John og havde slaaet foelgeskab med 4 britiske kvinder: 2x Pat, Liz og Jane, alle mellem 50-60 aar og deres tempo var dejligt behageligt. Dem har vi fulgtes med de sidste 3 dage. Vi tog dog en pjaekkedag, hvor vi tog bussen ind til Fort Williams, saa vi kunne booke vores tur videre, da vi havde besluttet os for ikke at gaa mere. Siden hen er turene blevet nemmere og kortere. Og nu nyder vi mere at gaa end da vi var bange for at traede forkert og falde i soeen.

I dag var ruten kort og vejen var god MEN, det var i dag vi havde vores foerste store moede med den berygtede midge. The Midge er paa stoerelse med en tordenflue, men den er nok det mest modbydelige og ondskabsfulde lille moegdyr, vi nogen sinde har stoedt paa. Men til gengaeld er der kun 1.000.000.000.000.000 af dem. Og de var allesammen efter os i dag. Man maerker den ikke saa laenge, man bevaeger sig, men staar man stille i 2 sekunder, er man omringet og spist. Ole slaar meget ud af dem og hans underben er fyldt med roede knopper, som kloer ligesom myggestik. Pernille er heldigvis gaaet fri. Men de er lige irriterende, naar man gaar, selvom de ikke kloer.

Vi glaeder os til endnu en kort tur i morgen (kun 12 km) over Devil's Staircase. Det lyder forhaabentlig vaerre, end det er.

Vi har boet paa rigtig hyggelige hoteller og Bed og Breakfast langs turen. Vi har endda boet paa en hjemsoegt kro - Drover's Inn. Pernille var lidt bange for at staa op at tisse om natten - toilettet var her paa gangen - for der stod lige pludselig et lille bord foran vores doer, bordet stod i hvert fald ikke der, da vi gik i seng! Der var ogsaa et maleri, som havde bevaeget sig ned paa gulvet????

Det er godt, at Marlene passer godt paa vores lille hjem paa Frederiksberg, selvom vi savner det, regner vi ikke med at komme hjem foreloebig. Tak for din hilsen Kim - trist med Kaj, og Esben; nej, der var visse omraader i Irland, hvor vi aldrig fandt ud af, hvad de snakkede om.

West Highland Way

Saa kom vi igang med the West Highland Way i solrige Skotland. Efter 3 dage i Glasgow, hvor vi var ude paa lidt sightseeing, har vi nu forladt storbyen og er kommet ud paa landet. Lige nu skriver vi fra en lille by Drymen, hvor man paa det lokale bibliotek kan benytte internettet gratis. Men saa faar I heller ikke nogle billeder denne gang. Vores foerste dag paa ruten var paa 19 km og det klarede vi uden problemer. Vi fik foelgeskab af en englaender ved navn John. Sjovt hvordan man lige pludselig moeder folk. I morgen bliver turen lidt laengere og vanskeligere, hvor vi kommer forbi den smukke Loch Lomond - ogsaa kaldet "the bonny bonny Loch Lomond".

Nu hvor vi er kommet ud paa landet, er der nok laengere og laengere mellem internet stederne, men vi skal nok holde jer orienteret, saa godt vi kan.

Er der ikke andre, end Lise (Oles mor)og Kim, som har lyst til at komme med kommentarer?

Belfast

Hej allesammen.

Desvaerre ingen billeder denne gang. Teknikken kan ikke helt foelge med her i Belfast. Resten af vores dage i Clifden var hyggelige. Vi fik gaaet en god tur langs the Sky Road og oplevet det fantastiske Connemara pony show - som nok mest var for hestepiger og hesteejere. Efter en rolig togtur fra Galway, som kun har et togspor til baade ind og ud af byen, kom vi til Belfast. Her er meget hyggeligt og vi har faaet god mad og en dele pints. Ellers er der ikke meget at se i Belfast. Den kan godt minde lidt om en provinsby. Til gengaeld er Giant's Causeway oppe nordpaa helt fantastisk. Synd at det regnede det meste af tiden. Men det var det vaerd. Et geologisk faenomen ud over det saedvanlige - sten formet som 6-kanter, 7-kanter, 8-kanter. Det ser ud som om, at det er menneskeskabt, men det er helt naturligt.

I dag har vi taget en sight-seeing tur rundt i Belfast, hvor vi var baade i det katolske og protestantiske omraade. Vi har set en del politiske vaegmalerier. Man kan godt fornemme, hvor forfaerdeligt det maa have vaeret at bo her i de 30 aar, hvor der var problemer. Nu er her mere fredeligt, men hver bar/pub har udsmidere og politiet er hurtig paa pletten, hvis der er tegn paa ballade. Her er mange tomme huse og mange lejligheder til udlejning, men alligevel bygges der nyt overalt.

I morgen tager vi bus og faerge til Glasgow. Det tager kun 6 timer, saa det bliver en kort tur. Paa torsdag gaar det loes med vores store vandretur.

Clifden

Saa fik vi sagt farvel til Kenmare, og er nu kommet til pragtfulde Clifden paa vest Irland. Det tog kun 11 timer, to busser og fire tog at komme herop, men det var det hele vaerd. Det er ogsaa altid en fornoejelse at rejse med irere.

Landskabet er helt anderledes heroppe, men smuk paa en anden maade. Meget mere barskt og oede. Her er der lige saa mange faar, men de faar lov at gaa paa vejene. I gaar var vi paa en lille oe Inishbofin. Det var ret saa eventyrligt, og det er derfra det meget mandlige billede af Ole er fra. Det andet billede er fra Killarney national park. Maaske hvis Pernille tager sig lidt sammen kan hun vaere med paa et billede naeste gang.

Paa torsdag er der Connemara Pony Show her i byen. Det glaeder vi os meget til. Fredag drager vi videre til Belfast.

Vi vil ogsaa lige naevne vores helt fantastisk hyggelige hostel her i Clifden. Dobbelt seng og udsigt til bakker med faar og heste og en stille flod. Saa bliver det vist ikke meget bedre.

Kenmare, nu med billeder

Ole udenfor National Irish Bank. I starten var de lidt svaere at lokaliserer, men efterhaanden fik vi oejnene op og fandt flere af slagsen. Nok mest af interesse for bankfolk.







Her er vi saa paa halvoeen Howth. Meget smukt kyst og flot med klipper. Vi kom til Howth med toget fra Dublin, det tog ca. en halv time. Pernilles skridttaeller: 30.973.



Paa toppen af Gortamullin ved Kenmare - hele 205 m over havet - men for os var det et bjerg. Gennem mudder, vandstroemme, skov og forbi kadaverer af doede faar. Haardt, men det hele vaerd. Vi var ude i ca.5 timer, men fik kun gaaet ca. 15 km. Vi skulle hele tiden holde oeje med, hvor vi satte vores foedder, ellers ville vi staa i vand til anklerne. Pernilles skridttaeller: 22.016.


De soede saeler i Kenmare bugten. Sejltur med slikpinde og rumtoddy.







Vores egen private guide Chris foere os helskindet igennem den fantastiske Derrylahan Ring Walk. Det lykkedes for os ikke at fare vild denne gang.







Det er lykkedes for Ole at faa sig en taege paa laaret. De er dog ganske ufarlige her. Vi skal spare jer for detaljer. Af andre lokale dyr kan vi naevne de mange vilde kaniner, som vi har set en del af.

Dublin og Kenmare

Ja undskyld det har taget saa langt tid at komme i gang, men der skulle jo lige ske noget foerst. Og det har der saa sandelig ogsaa gjort. Dublin var jo pragtfuld, og vi havde et hyggeligt lille vaerelse paa alletiders hostel. Udoveren masse sightseeing, og pub besoeg, kom vi ogsaa ud paa vores foerste vandre tur paa The Cliff Path ved Howth. Det var fantastisk, og en rigtig god start paa hvad der forhaabentlig bliver mange saadanne ture. Vi for kun vild en gang. Derefter skulle vi ud paa en lang tog og bus tur til Kenmare i sydvest Irland. Her er ogsaa helt og aldeles pragtfuldt. Her har vi saa vaeret paa vores anden vandre tur. Maerkeligt nok havde vi ikke taenkt paa at det godt kunne vaere lidt vaadt efter at det havde regnet i 16 timer aften forinden. Det var som at gaa i en sump, men vi kom igennem det. Vi for kun vild en gang. Hvis vi fortsaetter paa denne maade kan det vaere at vi skal aendre bloggen til KirksOnDetour. Forhaabenlig har vi mere tid naeste gang vi skriver, og vi kan tilfoege nogle billeder.