søndag den 22. juli 2007

Så starter vi

Så starter vores store eventyr endelig. Første august siger vi farvel til Danmark og tager til Dublin. Efter nogle dage med by vandring og pub besøg, vender vi så blikket mod syd Irland og byen Kenmare. Her fra vil vi så bruge de næste seks dage på vores første vandreture og natur oplevelser. Næste stop bliver nordpå i byen Clifden. Her vil vi så bruge en uges tid på også at opleve områdets natur. Derefter er det så tid til lidt by liv igen, og vi drager til Belfast i et par dage, indtil turen går videre til Skotland og Glasgow. Den 23. august starter vi så vores store vandre tur fra Glasgow og 250 km nord på til Inverness. Vi får ondt i fødderne bare ved tanken. Efter den kæmpe oplevelse, tager vi toget tilbage til Glasgow til en enkelt overnatning, inden vi flyver videre til Spanien og Barcelona. Her slår vi os sammen med den berygtede Paul Markham i de næste par uger. Der efter er der ingen faste planer for den resterende del af turen, andet end at vi har cirka tre måndere til at dase os igennem resten af Spanien, Portugal, syd Italien, og måske Grækenland. Hvis alt går vel er vi tilbage i lille Danmark lige op til jul. Januar er endnu ikke planlagt, men mon ikke det har noget med udlandet at gøre. Helt færdige, og tilbage til hverdagen er vi d. 1. februar (boooo).

Følg med her for flere spændende beretninger fra selve turen.