Gijon

Vi efterlod Paul i San Sebastian og tog bussen til Santander. Vi koerte gennem det flotte nordlige landskab og gennem Bilbao. Det er dog ikke saa laenge siden, at vi var i Bilbao, saa Guggenheim maatte undvaere os denne gang. Vi ankom om aftenen til Santander og fik sat vores ting paa vaerelset. Saa ud og finde noget at spise. Vi gik og gik - saadan foeles det, naar man kommet til en ny by og ikke kender omraadet - og fandt endelig en Pizza Hut. Vi taenkte, at vi ikke fandt noget bedre lige rundt om hjoernet, saa der gik vi ind. Det skulle vi ikke have gjort. Vi blev ikke syge og vi blev maette, men helt klart det daarligste maaltid endnu. Naeste dag fandt vi selvfoelgelig ud af, at der var meget bedre steder lige rundt om hjoernet. Bl.a. en lille mexikansk restaurant, hvor de havde mexikanske wrestling plakater paa vaeggen. Derudover havde vi 3 gode dage i Santander. Vi var paa stranden og fik lidt sol, men var ikke i vandet. Det er det blevet for koldt til - vandet altsaa. Meget er der ellers ikke at sige om Santander. Store strande og lidt doedt her sidst paa saesonen.

San Sebastian havde de smaa tapas-bare, hvor bardiskene bugnede med smaa laekkerier. Vi turde dog ikke at smage en af deres specialiter - gulas. Det er smaa baby aal. Ole og Paul var ellers fristet en af de sidste dage, men de gulas, som stod paa disken der, havde vist staaet hele dagen, saa modet slap op til sidst.

Her i Gijon er de helt vilde med deres lokale specialitet: cider. Det er en nydelse at se dem staa rundt omkring paa pladserne om aftenen og haelde cider i en tynd straale ned i glasset. Helst med saa stor en afstand mellem flasken og glasset som muligt og helst med armen rundt om hovedet. Det er ikke al cideren, som lander i glasset, saa mange steder flyder det med cider og det kan lugtes.

Der er en del hyggelige stier her i omraadet. Bl.a. langs kysten og ind i landet og dem har vi benyttet os af.

Som en luksus bor vi nu i lejlighed med koekken og vaskemaskine.

Paa fredag tager vi bussen til La Coruna, hvor vi skal bo paa luksus hotel. Vaerelse med havudsigt, morgenmad og spa-bad. Det er ellers ikke noget vi er vant til, men priserne falder her sidst paa saesonen.

Det er dejligt at opleve at spanierne bruger deres store strandpromenader. Der er et hav af mennesker, som gaar op og ned - baade gamle og unge og familier og enlige. Og det er ikke kun her i Gijon, men ogsaa i San Sebastian og Santander.

Selvom vi er kommet vaek fra det catalanske og baskiske sprog, saa er vi stoedt paa en ny spansk dialekt: bable. Mere sigende kan det ikke blive. Men det taler de altsaa her i Gijon. Men for os lyder det nu som almindeligt spansk.

Billederne viser: Pernille paa havnen i Santander. Ole paa stranden i Santander. Pernille spiser frokost blandt bambus og vandloeb paa landet uden for Gijon.

San Sebastian

Saa fik vi endelig set wrestling, og det var fantastisk og overgik vores forventninger. Det var helt utroligt at sidde med 12.500 vilde og sindsyge spanske fans, der gik fuldstaendig amok naar deres helte kom ind og bankede de slemme skurke.

Det var i Barcelona, og nu er vi paa vores sidste dag i San Sebastian. Behoever vi endnu en gang at sige at vi er i endnu en pragtfuld by. Her har de gjort livsnyderi til en livsstil, som vi saa proever at efterligne bedst muligt. Det gik desvaerre lidt for godt loerdag nat, og soendagen blev brugt paa langs i vores hostel vaerelse. Vi giver skylden til den slemme Paul, der absolut skulle koebe smaa sorte drinks. Desvaerre skal vi sige farvel til Paul i dag. Vi kommer til at savne hans humor og spansk kundskaber(he he).

Efter to uger med shorts og klipklapper uafbrudt, saa kom det foerste tegn paa efteraar i gaar, og vi maatte overgive os og tage sko og lange bukser paa i dag. Stormvejret her er naesten lige saa flot som deres solskinsdage.

Billederne viser et meget flot offentligt toilet og to meget traegende herre. Ole og Pernille paa stranden i San Sebastian, og udsigten ud over San Sebastian.

Barcelona

Solen skinner fra en skyfri himmel paa Mallorca, som I kan se paa billederne. Paa cafe i Valldemosa, hvor Ole aander lettet op - budgettet holder! Ole og Paul foran La Segrada Familia i Barcelona. Man regner med at kirken er bygget faerdig i 2020. Vi bor i et fantastisk kvarter i Barcelona. Der er ikke mange turister, saa vi faar brugt vores spanske, selvom de kniber lidt med udtalen en gang imellem. Vi var overrasket, da man paa en tapas bar ikke forstod ordet "tapas". Men vi har da vaeret en tur ned af Ramblaen og oppe i Parc Gúell i bagende hede. Vi forstaar fuldt ud konceptet med siesta.

I morgen skal vi se wrestling, baade paa mexikansk og amerikansk. Fredag har vi en 8 timers togtur til San Sebastian. Forhaabentlig er det lidt koeligere nordpaa.

Tak for din hilsen Majbritt. Ole glaeder sig meget til at hoere om din tur til Vietnam (hellere det end mislighed). Og Pernille siger "long time no see" til Lisa - godt at hoere fra dig.

Mallorca

Selvom der var utroligt dejligt i Skotland og Irland, saa er det nu rart at vaere i varmen her nede paa Mallorca. Vi har en lejlighed lige midt mellem Deia og Valldemossa. Der er naesten ikke noget at lave andet end at laese og slappe af, og det nyder vi fuldt ud. Udsigten fra vores altan er som et postkort med klipper og hav. Der kommer ogsaa et par sorte geder en gang imellem og besoeger os. Saa bruger vi ogsaa en times tid om dagen til at nyde solnedgangen.

Paa soendag flyver vi videre til Barcelona.